Projekt Mombasa Olympic Youth Organization

GENEREL INFORMATION
Motto: at uddanne, motivere og underholde unge mennesker i Mombasa
Etableret i 2004 af Frederick 'Bokey' Achola

Antal børn:
Olympic Youth: ca. 500
Boksning: 80 (drenge)
Fodbold: 100 (piger og drenge)
Volleyball: der er hold, men de er midlertidigt suspenderet grundet mangel på træner Rugby: der er hold, men de er midlertidigt suspenderet grundet mangel på træner Taekwondo: der er hold, men de er midlertidigt suspenderet grundet mangel på træner

Antal medarbejdere: Ingen egentlige ansatte pga. manglende ressourcer
Leder og grundlægger: Bokey
Frivillig sekretær: Liz Mnegwah

BAGGRUND
Bokey blev født i Nairobi, men hans forældre kom fra grænseområdet til Uganda. Efter de var døde, rejste han fra Nairobi til Mombasa med en god ven og mentor, præsten Arnold Grol fra Holland. Bokey har en baggrund som socialrådgiver, og sammen med Grol startede han arbejdet med gadebørn i Mombasa. Grol døde i 1997, men Bokey fortsatte Grols arbejde med børnene, og i 2004 var Mombasa Olympic Youth endelig en realitet.

Projektet har gode faciliteter og et godt netværk, skønt det til stadighed mangler penge. Deres store interesse ligger i personlige sponsorer til det enkelte barn og produkt sponsorer (hygiejneartikler, sportsudstyr etc.) Af endnu større interesse ville være længerevarende sponsorer, idet det ville hjælpe MOYO i deres konstante kamp for at holde sig oven vande og give mere tid til børnene.

I MOYO får børnene - gennem sport - en uddannelse, sociale færdigheder og oplevelsen af triumfer som mennesker. En masse gode oplevelser, der gør dem stærkere og mere egnet til at klare de udfordringer, de står overfor. Det vil vi gerne støtte.

MOMBASA STREET BOYS PROJEKT
Bokey har i løbet af 2008 etableret et konkret tiltag for Mombasa's gadedrenge. Disse børn og unge lever på Mombasa Island mellem affald og biler, og det anslås, at der er ca. et par tusind gadebørn i og omkring byen. Det er hovedsageligt drenge, og de kan være helt ned til fem år gamle. Mange sover sammen i deres eget lille samfund midt i byen, bag et stort hotel, og hierakiet er hårdt og nådesløst, enhver er sig selv nærmest, og langt de fleste er afhængige af lim.

Bokey tager hver torsdag ind til byen og opsøger børnene. Han inviterer dem ud til MOYO dagen efter, hvor de således hver fredag har muligheden for at komme ud til et projekt, hvor de kan spille fodbold og få et måltid mad.

Drengene skal selv sørge for at møde op (for at vise, at de vil) og de må ikke være påvirkede eller have lim med når de kommer derud. Hvis de bliver fanget i at sniffe lim, bliver de bortvist.

At komme ud til MOYO betyder for drengene, at de i det mindste een gang om ugen har oplevelsen af, at nogen bekymrer sig om dem. Her kan de komme i kontakt med voksne, der har erfaring med børn i situationer som deres egen. De får et godt måltid mad og har det meste af een dag uden at være påvirkede af lim. Desuden får de, måske for første gang, en oplevelse af, at de kan noget, de mærker en succesoplevelse, både som enkelte individer og som gruppe.

For mange af gadedrengene er fredag deres eneste mulighed for at være børn og lege og holde fri fra det hårde liv i byen. Og det betyder meget. Bokey gør et stort nummer ud af at lære drenge at kende personligt og fortælle deres historie. På sigt håber Bokey, at drengene vil åbne mere op til ham og forhåbentlig tage imod hans tilbud om hjælp til skolegang, flere sportsoplevelser og måske endda arbejde.

SITUATIONEN PÅ STEDET
Bygningen er i god stand, men de mangler midler til at betale husleje, trænernes lønninger og gadedrengeprojektet. MOYO samarbejder med naboskolen, idet skolen lader MOYO gøre brug af deres sportsfaciliteter. 5. april i år åbnede MOYO en internetcafé, der fungerer som indtægtsgenererende kilde. Cafeen bliver hyppigt brugt men kan desværre ikke generere nok midler til alle MOYO's udgifter.

• Vi ønsker at støtte MOYO med husleje og løn til lærere og trænere.
• Vi ønsker at finde produktsponsorer til sportsudstyr og tøj.

MED BOKEYS EGNE ORD (Februar 2008)
''Vi udvider langsomt, og det sker så langsomt, fordi de fleste af vores aktiviteter blev støttet af frivillige, der kom og arbejdede hos os. Da situationen i landet ikke er ret god, er de frivillige ophørt med at komme her. Hvis vi skulle få støtte, vil jeg personlig drage omsorg for, at I alle får dokumentation derfor, og om muligt billeder der viser, hvad pengene går til. De områder der har brug for støtte er følgende: Første prioritet har huslejen. Hver måned skal der betales KES 25.000 for at leje det hus¨, hvor projektet holder til. Pengene kommer fra skoleindbetalinger (børnehaven der er tilknyttet) fra børnenes forældre. Hvis de ikke betaler rettidigt, har vi problemer. På længere sigt vil vi gerne købe den bygning, som vi efterhånden har udbygget. Det vil koste ca. KES 3 millioner. Via sporten når vi ud til unge og Magongo området. Mange piger får nu dækket deres skolepenge af individuelle internationale frivillige, som har arbejdet for os. Disse piger blev udpeget af fodbold, basketball og bokseklubberne. Støtte til sportsudstyr ville derfor være ganske kærkomment, så som fodbolde, basketbolde, boksehandsker, holdtøj, volleybolde o. lign. Vi agter at ansætte trænere til at støtte de børn, som melder sig til fodbold, basketball, boksning og volleyball, 5 trænere i alt. I øjeblikket er vi fuldstændig afhængige af frivillige. Når en frivillig rejser, er det gode arbejde som han eller hun har gjort der ikke mere. Dette skete for rugbyholdet, da der ikke var nogen til at overtage arbejdet. Hver træner kunne aflønnes med KES 15.000 om måneden. Vi ville også gerne ansætte en fuldtids socialrådgiver, der skulle se på det enkelte barns behov og lave en fremtidsplan for barnet. Han/hun skal have det samme i løn''.

• Manifest